Aarhus får en ny modefest

Aarhus får en ny modefest

Af Bente Tahmasbi Hansen, beha@stiften.dk

Søndag den 18. maj 2014, 07:12

Århusianerne kan glæde sig til byens nye modefest i august. Både modebranchen, kommunen, regionen og byens butikker bakker op.

Det bobler og syder i modebranchen i Aarhus, der barsler med både en ny mode-event, et nyt modemagasin og en ny fælles arbejdsplads på havnen. Alle tre ting i nytænkte kreative varianter, der endnu ikke er set.

Modefesten, Wave Aarhus Fashion Movement, bliver 21-23. august og er som noget nyt lige så meget for forbrugerne som for modebranchen selv. Der bliver mange andre events end messen, som bliver åben for alle, så forbrugerne kan komme ind og se næste års trends.

 

 

»Det betyder, at modefirmaerne ikke bare hænger en stang med tøj op. De skal tænke mere oplevelsesorienteret,« siger Christoffer Immanuel, der er leder af Wave og den ene fjerdedel af det kreative bureau Culture Works, som i høj grad står bag Wave og har arbejdet med projektet i et år.

»Vi har holdt en lang række møder og har fået masser af positiv respons. Der er stor opbakning. Så sent som i torsdags sagde Bestsellers flagskib Vero Moda ja til at gå ind i projektet. Ikke fordi de skal give en masse penge eller imponere nogen, men fordi det er et stort, professionelt firma, som vil bruge sin kapacitet, kreativitet og kompetencer på at få Wave til at lykkes,« fortsætter en glad Christoffer Immanuel.

»Bestseller har valgt at placere sit hovedkontor i Aarhus og vil gerne være med til at lave et fedt modemiljø i byen, så vi kan holde på talenterne,« uddyber Wave-lederen.

Der står en selvejende institution bag Wave Aarhus Fashion Movement, ligesom det nye Note Magazine og det kreative kontorfællesskab, The Fashion Hub, skal hvile i sig selv økonomisk.

 

»Wave er ikke bare en modeuge, som for eksempel i København. Det er et movement, der er levende og i bevægelse hele året. Det er en bølge, der spreder ringe i vandet. Uddannelsesinstitutionerne, byens butikker, musiksteder og kulturinstitu- tioner er med. Vi arbejder på at lave et Wave-pas, der giver adgang til hjertet af Wave, som bliver i den gamle kornsilo på havnen, men også for eksempel på Aros og Voxhall.«

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: