Oplevelsesøkonomien er død – byd velkommen til dens afløser

Oplevelsesøkonomien er død – byd velkommen til dens afløser

Af Vibeke Daell Bjerrum,Tirsdag den 30. september 2008, 08:27

Det helt store buzz-ord for kulturinstitutioner og virksomheder, oplevelsesøkonomi, er passé. Nu handler det om transformationsøkonomi, der ikke bare skal underholde kunderne, men også gøre dem til bedre mennesker undervejs.

Oplevelsesøkonomi. Ordet havde knapt bundfældet sig, og nu er det yt igen.

Virksomheder og kulturinstitutioner der bekender sig til oplevelsesøkonomien får svært ved at tjene penge og følge med fremover, mener ekstern lektor på Copenhagen Business School og direktør på Experimentarium, Asger Høegh.

Han mener i stedet at man skal byde velkommen til den nye trend: Transformationsøkonomien, der i grove træk betyder, at man ikke bare skal give forbrugere og kunder en god oplevelse – de skal også transformeres til bedre mennesker undervejs, skriver Børsen.

”Det kan lyde overdrevet, men mange mennesker i den vestlige verden har ingen problemer i hverdagen. Deres største udfordring er, hvor hurtigt de kan løbe 10 kilometer. Vi har får længst fået opfyldt alle vores basale behov, så nu handler det om at realisere os selv,” siger Asger Høegh til Børsen.

Han peger på DR’s dramachef Ingolf Gabold, som en mand, der tydeligvis tænker i transformationsøkonomiske baner.

”En serie som Krøniken var jo historieundervisning, så det baskede, og generelt har DR været rigtig gode til at tænke i underholdning, der gør seerne klogere.”

Ifølge lektoren er der i forvejen en masse virksomheder der fungerer ud fra transformationsøkonomiens principper uden at vide det, men at flere virksomheder med tiden bør hoppe med om bord, da kunderne fremover vil betale flere penge for ydelser og oplevelser, der kan gøre dem klogere, smukkere eller dygtigere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: