NYT MILLIONPROJEKT SKABER SPRÆNGFARLIGE TALENTER TIL DANSK ERHVERVSLIV

NYT MILLIONPROJEKT SKABER SPRÆNGFARLIGE TALENTER TIL DANSK ERHVERVSLIV

Forskere vil lære studerende kompetencer inden for iværksætteri, som erhvervslivet både vil frygte og elske. 14 millioner fra Det Strategiske Forskningsråd danner rammen om det nye projekt med base på Aarhus Universitet, Business and Social Sciences.

03.01.2012 | CAMILLA HYLDMAR KNUDSEN

En gruppe forskere fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences har med 14 millioner på projektkontoen sat sig for at skabe fag i iværksætteri, der kommer til at give genlyd i dansk erhvervsliv.

Idéen bag projektet går ifølge projektleder og professor Helle Neergaard kort og godt ud på at skabe entrepreneurielle studerende, der tør tænke anderledes og prøve deres grænser af – og ikke mindst fjerne de forældede måder at gøre tingene på. Ifølge Lektor Per Blenker er det en egenskab, som erhvervslivet kommer til både at elske og frygte:

– Vi kommer til at producere kandidater, der omsætter deres viden på andre måder end bare ved at tage ordrer oppefra. Når det er nødvendigt, vil de være direkte ødelæggende over for uhensigtsmæssige måder at tænke på. Men overordnet, vil de blive kendt for et innovativt drive og entrepreneurielle kompetencer i verdensklasse, siger lektor og en del af ledelsesgruppen på projektet, Per Blenker.

Studerende skubbes ud til kanten
Det er Det Strategiske Forskningsråd ved Programkomiteen for Uddannelse og Kreativitet, der har givet bevillingen, som skal munde ud i en ny form for undervisning. Den nye undervisningsform skal gøre de studerende mere bevidste omkring deres personlige kompetencer:

– Vi vil gentagne gange skubbe dem ud til kanten af, hvad der er behageligt og naturligt. Ved igen og igen at afprøve deres grænser, bliver de nemlig bevidste om, at de kan mere end de umiddelbart går og tror, siger professor Helle Neergaard, der er fuldt ud bevidst om, at denne form for undervisning godt kan virke ubehagelig og provokerende for nogle studerende til at begynde med.

– Det er en af sideeffekterne, når man vil ud og sparke til talenterne. Danmark trænger til mere entrepreneurielle studerende, uanset om de vil være selvstændige eller lønmodtagere, siger professor Helle Neergaard.

Undervisning på tværs af landegrænser
Som en del af projektet skal forskerne afprøve den nye undervisningsform på forskellige kulturer. Der er derfor indledt et samarbejde med flere udenlandske universiteter. Undervisningen skal bl.a. afprøves på amerikanske studerende, og formentlig tager forskerne nogle interessante erfaringer med hjem:

– I USA er det mere naturligt at tænke entrepreneurielt – også for de studerende. I Danmark er vi mere gearet til en lønmodtagermentalitet.  Det vil vi forsøge at ændre på, siger Helle Neergaard.

Ud over USA, vil undervisningsformen også blive afprøvet i Finland og Frankrig.

Bag om projektet

– Projektet går under navnet PACE, Promoting A Culture of Entrepreneurship: Unleashing enterprising creativity through novel pedagogy.

– Projektet PACE begynder 1. januar og vil strække sig over fem år.

– Det første år vil gå med at udvikle hele det teoretiske grundapparat, hvorefter det skal afprøves i Danmark, Finland, Frankrig og USA.

– Ud af de 14 millioner, som det Strategiske Forskningsråd ved Programkomiteen for Uddannelse og Kreativitet har bevilget, vil omkring 11 millioner gå til gruppen for entrepreneuriel forskning på Aarhus Universitet, Business and Social Sciences. Det resterende beløb er spredt ud til flere aktører, som også er en del af projektet, bl.a. AAU, CBS, SDU, Aalto Universitet i Finland, EM Universitet i Lyon og Clemson Universitet i USA.

Yderligere oplysninger

Helle Neergaard

Helle Neergaard, professor
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences

Institut for Marketing og Organisation
Telefon: +45 8716 5097
Mobil: +45 2267 8400
E-mail: hen@asb.dk
Web

Per Blenker

Per Blenker, lektor
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences

Institut for Marketing og Organisation
Telefon: +45 8716 5526
E-mail: pblenker@econ.au.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: