Instagram er skabt til modebranchen

Uffe Buchard taler om Instagram til Fashion Go Social

Uffe Buchard var en af talerne til arrangementet Fashion Go Social. Her gav han sit bud på, hvorfor Instagram er stedet at være for modebranchen lige nu. FOTO: Louise Hesselberg

Instagram er skabt til modebranchen

Bookmark and Share

Sådan lyder det fra Uffe Buchard, da han onsdag den 30. april indtager scenen til eventen Fashion Go Social, der er arrangeret af Hedastart Fashion, Dansk Mode & Tekstil og VIA Teko Design & Business
Af Kommunikationsmedarbejder Louise Hesselberg, lohe@viauc.dk – 06-05-2014

Uffe Buchard deler ud af sine personlige erfaringer med mediet, hvor han i løbet af seks måneder har fået +21.000 følgere.

”Instagram er hurtigt, enkelt og visuelt, og det er mere populært end almindelige blogs. Instagrammere er de nye modebloggere,” siger Uffe Buchard i sit oplæg.

Han fortæller også, at brugere på Instagram udviser 25 gange større engagement end på andre sociale medier. Virksomheder og brands kan bruge Instagram til at sælge varer, men det kan også bruges som et meningsbarometer. Uffe Buchard fandt for eksempel hurtigt ud af, at folk ikke følger ham for modetips, men for at se, hvem Uffe er bag facaden. Han fremhæver derfor vigtigheden i at vise mennesket/brandet bag profilen og ikke kun en poleret overflade.

”Du skal ikke bare markedsføre dine produkter på Instagram, du skal interagere med dine følgere. De kan blive til vigtige ambassadører for produktet, og hvis man vil noget med de sociale medier, bliver man nødt til at være der og have tid til at respondere,” påpeger Uffe Buchard, der mener, at ”festen” er på Instagram noget tid endnu.

Åben innovation

Men sociale medier er mere end Facebook og Instagram. Stefan Lindegaard, der er en internationalt velanset forfatter, foredragsholder og strategisk rådgiver, satte fokus på at involvere brugerne i de innovative processer og produktudviklingen gennem crowdsourcing. Han fremhæver bl.a. LEGO CUUSOO, der inviterer kunderne indenfor, og lader dem komme med forslag til nye LEGO produkter. De forslag, der opnår 10.000 stemmer fra andre brugere, bliver vurderet af en LEGO jury inden de eventuelt bliver sat i produktion.

”Det handler om åben innovation” påpeger Stefan Lindeberg. ”Alt går hurtigere, og verden er blevet mere transparent. Det skaber nye udfordringer, men også ny muligheder for modebranchen og for dansk erhvervsliv i det hele taget.”

Derfor mener Stefan Lindegaard, at der er behov for at åbne innovationsprocesserne op for omverdenen, og involvere for eksempel eksterne partnere og brugerne i produktudviklingen.

Twitter Games

ASOS involverer også deres kunder på de sociale medier. Det er dog ikke for at skabe innovation, men for at skabe omtale og salg. Det sker bl.a. gennem Twitter Games, hvor kunderne kan vinde produkter eller komme foran i udsalgskøen, hvis de deltager i legen og tweeter eller poster på Facebook om det. Den første Twitter Games kampagne fandt sted i 2012, og her førte kampagnen til en forøgelse af deres fanbase på mere end 33 % i løbet af en uge og på årsbasis oplevede de en stigning på mere end 330 % i salg genereret af Facebook.

Sedge Beswick, Global Social Media Manager hos ASOS,påpeger, ligesom Uffe Buchard, vigtigheden i, at allokere tid til de sociale medier.

”Når man har åbnet op for samtale på de sociale medier, skal den også holdes i gang,” siger Sedge Beswick. ”Det er lidt som at være til et middagsseleskab, og tonen skal derfor også være social og ikke formel,” understreger hun.

Facebook er stadig en vigtig kanal for ASOS, men det er blevet sværere at skabe engagement uden, at det koster annoncekroner. Instagram og Twitter er derfor nogle af de primære sociale kanaler for ASOS i dag.

Fingeren på pulsen

Malene M Rasmussen, der er online Communicator ved hummel var glad for arrangementet:

”Det er altid spændende med input til content strategien samt at netværke og høre, hvordan andre virksomheder bruger de sociale medier. Det håber jeg, at der kommer mere af,” siger hun. hummel gør rigtig meget på de sociale medier globalt og mærker, hvordan kulturelle forskelle land til land spiller ind på eksempelvis Facebook engagement.

Modemærket Minimum har valgt at fokusere på få sociale medier i deres marketing strategi. ”Vi bruger primært Facebook og Instagram, da vi ønsker at skabe en mere personlig relation til vores brugere, siger Rikke Birkeholm, der er online marketing koordinator hos Minimum.

”Det er vigtigt at have fingeren på pulsen, og arrangementet i eftermiddag var dejligt konkret, hvor alle kunne følge med”, afslutter hun.

Om arrangementet

Fashion Go Social var en del af Internet Week Denmark, der over fem dage fejre internettet og dets muligheder. Arrangementet var et tilbud til hele modebranchen og er blevet til i samarbejde mellem Dansk Mode & TekstilHeadstart Fashion og VIA Teko Design & Business.

For yderligere information om arrangementer kontakt:

Flemming B. Gammelgaard
Chefkonsulent, VIA Creative Business
T: 87550529
E: flbg@via.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: